Dokumania LIVE: Kumaré - den falske guru

Dokumania LIVE

mandag 14. maj 2012 kl. 17:00 Dronningesalen

Forklædt som guruen Kumaré undersøger den amerikanske filminstruktør Vikram Gandhi guru-fænomenet og dets mange aspekter, der på humoristisk vis fremlægges i denne både underholdende og lærerige dokumentarfilm.

Filmen fortæller historien om den amerikanske filminstruktør Vikram Gandhi, der, som kernen i et socialt eksperiment, udforsker og afprøver en af verdens mest hellige tabuer. I skikkelsen af den oplyste guru Kumaré fra Østen opbygger han et følge af disciple i Vesten, der tror fuldt og fast på hans falske spirituelle virke.

Ved at skjule sin sande identitet for alle han møder, opnår Kumaré dybe, åndelige forbindelser med mennesker fra alle samfundslag. Men det at skulle leve som og opretholde en helt anden persons identitet tvinger samtidig filmskaberen til også at konfrontere vanskelige spørgsmål omkring sin egen identitet.

Efter visningen er der Q&A med Vikram Gandhi.



TILMELDING: Begrænset antal

Skriv dit navn til studentsonly@kb.dk. Du er først tilmeldt, når du har fået en bekræftelse. Kun en tilmelding pr. medlem.
Melder studerende, der ikke er medlemmer, sig til, betragtes det som en indmelding i Students Only!

Dokumania LIVE arrangeres af Det Kongelige Bibliotek i samarbejde med DR 2 Dokumania