Henry Marsh og Lone Frank

International Forfatterscene: Brain Waves

onsdag 30. maj 2018 kl. 20:00 Dronningesalen
Henry Marsh og Lone Frank i Den Sorte Diamant om livet og hjernen.
Henry Marsh og Lone Frank i Den Sorte Diamant om livet og hjernen.

 

Køb billetter

 Standard  125 kr.
 Diamantklub   75 kr.
 Student   65 kr.

 

 

  Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten


Følg os:
Instagram

En hjernekirurgs indrømmelser
Britiske Henry Marsh har haft en lang karriere som hjernekirurg, hvor han bogstaveligt talt har stået med andre menneskers liv i sine hænder. I erindringsbogen Gør ikke skade (2014) fortæller han uden filter om det store ansvar, arbejdet indebærer, hans sejre og de fatale følger, de mindste fejl har – både for ham og patienten. Marsh kan opleves i Den Sorte Diamant i samtale med forfatter, biolog og videnskabsjournalist Lone Frank.

Gør ikke skade tog anmelderne med storm og inspirerede bl.a. forfatter Karl Ove Knausgård til at opsøge Marsh, som var i Albanien for at hjælpe andre hjernekirurger. Knausgård fulgte Marsh under to operationer, som han skrev en reportage om.

Siden debutbogen har Marsh skrevet Hverken solen eller døden, hvor han sætter sit liv som læge i perspektiv. Og med Marshs viden om, hvad alderdommen kan bringe, er det ikke uden bekymringer, han betragter livet, hvor enden på hans eget kan skimtes i horisonten. I bogen fortæller Marsh bl.a. indledningsvist, at hans kæreste eje er hans selvmordskit, som han har i tilfælde af at blive ramt af demens eller anden uhelbredelig sygdom, der kan føre til en ydmygende og uværdig død.

Brain Waves
Samtalen er en del af Brain Waves, der er en serie samtaler på Det Kgl. Bibliotek, hvor Lone Frank sammen med centrale forskere og kunstnere belyser den allernyeste hjerneforskning og dens konsekvenser. Brain Waves var før særarrangementer kun for Students Only, men nu er samtalerækken åbnet op for alle og blevet en del af International Forfatterscene. De tidligere arrangementer i rækken har været Sex på hjernenPsykedelika og Diagnosen.

Når Marsh og Lone Frank mødes i Diamanten, vil de tale om hjernevidenskaben med udgangspunkt i Marshs seneste bog, men de vil også vende eksistentielle overvejelser angående livet og døden. Lone Frank er ligesom Marsh tidligere neuroforsker. I bogen Lystens Pioner diskuterer hun eksempelvis muligheden for – og etiske overvejelser ved – at ændre eller behandle menneskelig adfærd via ’dyb hjernestimulation’, hvor forskere opererer elektroder ind i hjernen. 

CV
Henry Marsh (1950) har studeret statskundskab, filosofi og økonomi ved Oxford University, men han afbrød studiet for at studere medicin. Han blev medlem af Royal College of Surgeons i 1984 og udnævnt til overlæge i neurokirurgi 1987. I 2014 udkom debutbogen Gør ikke skade, der bl.a. fik seks stjerner af Jyllands-Posten. I 2017 udkom Hverken solen eller døden, der ligeledes er blevet rost til skyerne.

Lone Frank (1966) er uddannet biolog fra Aarhus Universitet og har en ph.d. i neurobiologi. Hun er videnskabsjournalist på Weekendavisen. Hun har modtaget Svend Bergsøes Fonds formidlerpris, Fremtidsprisen samt Dansk Forfatterforenings faglitterære pris. Foruden Lystens Pioner (2016) har hun udgivet bøgerne Det smukke genom (2010), Den femte revolution (2007), Klonende tigre (2005) og Det nye liv (2004).

G ©r ikke skade_forsideHverken solen eller d ©den HIRES