Breve i Diamanten

Brevforestilling

tirsdag 30. januar 2018 kl. 19:00 Dronningesalen
Bodil Jørgensen, Caspar Eric, Erik Clausen Malene Schwartz, Jens Albinus, Mikael Bertelsen og Stine Stengade.
Bodil Jørgensen, Caspar Eric, Erik Clausen Malene Schwartz, Jens Albinus, Mikael Bertelsen og Stine Stengade.

KØB BILLET

Standard

150 kr.

Diamantklub

75 kr.

Studerende

65 kr.

 

 

  Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten

 
LIVE fra Det Kgl. Bibliotek 
En ugentlig podcast med highlights fra kulturscenen i Den Sorte Diamant
 
Følg os:
Instagram

Breve giver os adgang til fortiden, hvis de gemmes i mange år. De bliver til tidslommer, hvor man kan blive fluen på væggen i en svunden tid: Et forlist forhold, et ukendt venskab, en kærlighed, et eksil, en flugt eller kaldets kompromisløshed.

I Det Kgl. Biblioteks brevforestillinger i Den Sorte Diamant hylder vi det håndskrevne, personlige brev, der er ved at være fortid. I oplæsning, sang og musik genoplives den unikke følelse: at modtage et brevs bevægende budskab. Oplev hjerteskærende, smukke, sjove, rørende, forfærdende og dybt personlige og historiske breve - læst op af den, som skrev, modtog, blev oplyst eller inspireret af det. 

En række kulturpersonligheder vil læse breve op, og undervejs vil der være live-musik med sangeren Katinka og hendes ukulele:

Katinka-Bjerregaard_©Daniel-Buchwald001

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Daniel Buchwald

Oplev digter Caspar Eric, skuespillere Stine Stengade, Bodil JørgensenJens Albinus og Malene Schwartz, filminstruktør og skuespiller Erik Clausen samt programchef på Radio24Syv Mikael Bertelsen.

Hør hvordan det har været tidligere i vores podcast 'LIVE fra Det Kgl. Bibliotek' #08 Brevets Magi I, hvor de medvirkende er: Laura Bro, Lone Kühlmann, Elisabeth Møller Jensen, Niels Barfoed, Sonja Richter, Claus Hempler, Alen Meskovic og Michael Moritzen.

Se også denne stemningsvideo fra sidste års brev-forestilling:

 

To millioner breve på biblioteket

I Det Kgl. Biblioteks samlinger anslås der at være 2 mio. breve, helt tilbage fra 1500-tallet. De mange unikke vidnesbyrd fra fortiden er doneret til biblioteket af modtagerne eller deres efterkommere med henblik på at blive bevaret for eftertiden. Her findes både større brevsamlinger og enkeltbreve. De udstillede breve kan alle karakteriseres som privatbreve, og de er næsten alle fra berømte udenlandske forfattere, filosoffer og komponister, og sendt til danskere. Blandt afsenderne er navne som W.A. Mozart, Friedrich Nietzsche, August Strindberg, Eugène Ionesco og Henry Miller.