Laurie Anderson (US) og Sjón (IS)

En del af Arctic Imagination

onsdag 30. august 2017 kl. 20:00 Dronningesalen
Foto: Fred R. Conrad
Foto: Fred R. Conrad

KØB BILLET

Standard:

150 kr.

Diamantklub:

110 kr.

Studerende

90 kr. 

 

 

  Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten

 
Følg os:
Instagram

Den ustoppeligt kreative multikunstner Laurie Anderson deltager i Arctic Imagination i samtale med den islandske forfatter Sjón, der sidste år skrev teksten til Hotel Pro Forma-forestillingen NeoArctic.

Laurie Anderson har opfundet det særprægede instrument tape-bow violin, som avantgarde-artist har hun haft et overrumplende pophit med sangen O Superman, og for film-essayet Heart of a Dog blev hun nomineret til en Guldløve ved filmfestivalen i Venedig. 

Det kan ikke undre, at denne ustandselige nysgerrighed og alsidighed, hvor udelukkende hendes egen kunstneriske integritet synes at være den røde tråd, i 2008 førte til, at Anderson blev deltager på Disko Bay Expedition i Grønland. På ekspeditionen deltog en gruppe videnskabsfolk og kunstnere (udover Anderson bl.a. musikerne Jarvis Cocker og Martha Wainwright samt fotografen, forfatteren m.m. Sophie Calle), og i løbet af de ti dage frembragte deltagerne kunstprojekter, skrev og opførte skuespil, lavede musikgigs i lokale bygder, mens videnskabelig forskning blev udført.

Laurie Anderson Disko Bay












Laura Anderson på Disko Bay Expedition

For Anderson gav ekspeditionen også konkret kunstnerisk udbytte, idet hun i sin sang Only an Expert fra 2010  i et af versene direkte adresserer trakasserierne om den globale opvarmning: 

Dette er et af flere arrangementer i Danmark under overskriften Arctic Imagination - en kunstnerisk brainstorm om smeltende is og stigende temperaturer på tværs af Atlanten

På blot 100 år er Arktis og Nordpolen blevet forvandlet fra livsfarlige og gådefulde yderområder til egne, der har brug for vores beskyttelse og ansvarsfølelse. Seks store biblioteker i New York, København, Stockholm, Oslo og Nuuk går i 2017 med Arctic Imagination sammen om et enestående samarbejde på tværs af Atlanten, hvor en række højt profilerede kunstneriske og kreative stemmer vil bidrage til den globale brainstorm på området.

Læs mere om projektet

 

‘And sometimes, if it's really really really hot.
And it's July in January.
And there's no more snow and huge waves are wiping out cities.
And hurricanes are everywhere.
And everyone knows it's a problem.
But if some of the experts say it's no problem
And other experts claim it's no problem
Or explain why it's no problem
Then it's simply not a problem.
But when an expert says it's a problem
And makes a movie and wins an Oscar about the problem
Then all the other experts have to agree that it is most likely a problem.
Cause only an expert can deal with the problem
Only an expert can deal with the problem
Only an expert can deal with the problem’.

CV
Multimedia- og performance-kunstner, forfatter og komponist født 1947, opvokset i en forstad til Chicago. Spillede i en tidlig alder i Chicago Youth Symphony. Uddannede sig i New York, først som kunsthistoriker i 1969 og så skulptør i 1972. Underviste i og anmeldte kunst og opførte sine første performance-værker, bl.a. bilhornskompositionen Automotive (1972), og violinkoncerten på isblokke, Duets on Ice (1974). Senere projekter med alt fra selvopfundne musikinstrumenter og skulpturer til tekstproduktioner og ny teknologi. Pladedebuterede i 1984 med O Superman og har desuden optrådt med mere politisk orienterede multimedia-shows som United States (1983), Nerve Bible (1995) og Songs and Stories from Moby Dick (1999). Fra 2008 - 2013 gift med musikeren Lou Reed.

Læs Bo Green Jensens kunstneriske portræt af Laurie Anderson i Det Kgl. Biblioteks kulturmagasin diamanten.

SJÒN:
Sjón er Født i Reykjavik i 1962. Han vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 2005 for sin roman Skygge-Baldur, mens romanen Tusmørkeundere (2010) blev nomineret til den internationale IMPAC Dublin Literary Award. Hans seneste roman er Månesten – drengen der aldrig var (2014). Sjón har desuden udgivet ni digtsamlinger, skrevet fire opera-librettoer og diverse sangtekster til forskellige kunstnere. I 2001 blev han nomineret til en Oscar for sine tekster i filmen Dancer In The Dark. Hans romaner er blevet udgivet på 35 sprog. Sidste år skrev han teksten til Hotel Pro Forma-forestillingen NeoArctic. Sjón har en original evne til at sammenvæve multinational kultur, myter, litteratur og populærkultur i sin lette og humorfyldte fortællerstil.

Læs Jytte Kjærgaards interview med Sjón i Det Kgl. Biblioteks kulturmagasin diamanten.
Logo Konsulat New York2






Støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, Statens Kunstfond, AP Møller Fonden, Udenrigsministeriet, Den Franske Ambassade, Det danske generalkonsulat i New York og Libery.