Alexandre Tharaud og Jean Guihen Queyras

Kammermusik i Diamanten: Bach, Sjostakovitj, Berg og Brahms

lørdag 21. april 2018 kl. 16:00 Dronningesalen
Cellisten Jean-Guihen Queyras og pianisten Alexandre Tharaud. Foto: Pressefoto / Marco Borggreve
Cellisten Jean-Guihen Queyras og pianisten Alexandre Tharaud. Foto: Pressefoto / Marco Borggreve

KØB BILLET 

Standard

210 kr.

Diamantklub

150 kr.

Studerende

100 kr.

 

 

  Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten

 
LIVE fra Det Kgl. Bibliotek 
En ugentlig podcast med highlights fra kulturscenen i Den Sorte Diamant
 
Følg os:
Instagram

To af Frankrigs førende solister har også dannet duo gennem næsten 20 år og spiller med et helt særligt musikalsk og scenisk nærvær. Deres unikke samarbejde er senest kommet til udtryk i deres indspilning af de to Brahms-sonater, der udkommer i januar 2018. 

Jean-Guihen Queyras er kendt for at specialisere sig i celloens solo-repertoire og har gennem en meget imponerende karriere optrådt solo og som solist i sammenhæng med nogle af de førende internationale ensembler. Hans repertoire strækker sig fra tidlig barokmusik til nyskrevne kompositioner. Han har især modtaget stor anerkendelse for sin sammensætning af koncertprogrammer, som bl.a. består af J. S. Bachs cellosuiter kombineret med moderne musik for solo-cello. Queyras’ klare fokus på musikken i sig selv samt hans tilgang til at formidle den i tråd med både komponistens intentioner og en fuldstændig tilstedeværelse i koncertsituationen er et greb, der er inspireret af hans tætte kunstneriske samarbejde med den betydningsfulde moderne franske komponist, dirigent og filosof Pierre Boulez.

Pianisten Alexandre Tharaud har en stor kærlighed for sit hjemlands musik, fra barokkomponisterne Jean-Philippe Rameau og François Couperin til det 20. århundredes store franske komponister som Debussy og Ravel. En komponist som Emmanuel Chabrier har han dog et ganske særligt forhold til, da han af Tharaud opfattes som et naturligt bindeled mellem den ældre franske klavermusik og det 20. århundredes musik. I en dansk sammenhæng har Alexandre Tharaud markeret sig helt særligt, da det var ham, der i 2016 stod for uropførelsen af Hans Abrahamsens klaverkoncert Left, alone (2015), der ligesom Ravels Klaverkoncert for venstre hånd i D-dur udelader brugen af højre hånd. Efter uropførelsen af værket i Köln, kunne man ligeledes opleve ham ved den danske premiere på koncerten med DR Radiosymfoniorkestret.

Program:

J. S. Bach: Gambesonata nr. 2 I D-dur

Dmitrij Sjostakovitj: Sonate

-Pause-

Alban Berg:  Four pieces

Johannes Brahms:  Sonate nr. 1 i e-mol