Wayne Siegel: Space Series (1:3)

En Space Series-koncert

lørdag 3. juni 2017 kl. 17:00 Atrium

Gratis adgang 

 

 

 

 

 

  

 

 

  Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten

 
Følg os:
Instagram

Giv ørene en biografoplevelse til den første Space Series koncert, en kommende ultratmosfærisk lydforestilling i Atriet - med computerprogrammet Zirkomium i centrum. 

Som led i KLANG Festivalen 2017 vil Space Series-koncertrækken favne dine ører med elektroniske lyde og klange. En ”biograf for øret”, som komponisten Robert Normandeau udtrykker det. Dette henviser til begrebet ”akusmatisk lyd,” der kort fortalt betegner musik, hvor man ikke ser lydkilden: musikken spilles gennem højtalere frem for at blive opført af musikere; en ’koncert for højtalere.’ 

Fælles for aftenens to komponister er, at de begge har rod i konkret musik ("Musique concrète"), som Pierre Schaeffer lancerede i 1966. Konkret musik er en form for elektroakustisk musik, der udnytter akusmatisk lyd som en kompositorisk ressource. Det kompositoriske materiale er således ikke kun begrænset til lyd, der stammer fra musikinstrumenter, stemmer, eller fra elementer, der traditionelt opfattes som "musikalske" (melodi, harmoni, rytme, taktart og så videre), men inddrager også reallyde.

Det tyske center for kunst og medieteknologi – ZKM – har udviklet computerprogrammet ”Zirkonium”. Programmet bruges til at dirigere lyd rundt i ZKMs “klangdom” - en koncertsal med 43 fastmonteret højttalere. I samarbejde med ZKM har Wayne Siegel ’oversat’ en række værker skabt specielt til denne Klangdom, så de kan spilles på det store 12-kanals højttaleranlæg i Diamantens atrium. Der spilles elektroniske værker af Ludger Brümmer (D) og Robert Normandeau (CAN).


Program:

Ludger Brümmer: Glasharfe (2007)

Robert Normandeau: La part des anges (2012)

Projektet er støttet af Dansk Komponist Forenings Produktionspulje og KODA’s Kulturelle Midler.