Kammermusik-konkurrence (1:2) — for blæserkvintet

Den Internationale Carl Nielsen Kammermusikkonkurrence for strygekvartet og blæserkvintet 2015: 2. runde

torsdag 15. oktober 2015 kl. 12:00 Dronningesalen

Tre af landets største kulturinstitutioner — DR, Det Kongelige Bibliotek og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium — afholder stor, international kammermusikkonkurrence i anledningen af 150-året for Carl Nielsens fødsel. 

Konkurrencen har fokus på Carl Nielsens kammermusikværker, hvor særligt strygekvartetterne og blæserkvintetten udgør grundstammen med sidstnævnte som en central del af det internationale kernerepertoire for blæserkvintet. Intentionen er at fejre Carl Nielsen, ved at bidrage til at bringe hans musik ud til en endnu større kreds og lade den fortolke af de bedste unge musikere fra hele verden.

Konkurrencen afholdes i dagene fra den 12. til den 18. oktober 2015 og er åben for alle musikere under 35 år. Juryen er sammensat af førende kammermusikere fra hele verden med dirigenten Michael Schønwandt som formand. Repertoiret vil, foruden Carl Nielsen, bestå af velkendte standardværker for strygekvartet og blæserkvintet, og derudover et helt nyt værk komponeret specielt til konkurrencen.

Med adskillige kontante priser og en 1. pris på 15.000 € til både den bedste strygekvartet og den bedste blæserkvintet er der virkelig noget på spil. Konkurrencen transmitteres og livestreames af DR, og vinderne modtager, ud over de kontante præmier, tilbud om koncerter på festivaler og i kammermusikserier.

I Dronningesalen hører vi i løbet af to intense dage de ensembler, der er gået videre til 2. runde. Både blæserkvintetter og strygekvartetter skal spille et nykomponeret værk, som de har fået tilsendt kun en måned inden konkurrencens start. Det er to komponiststuderende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, James Black og Martin Stauning, der har skrevet henholdsvis en sprit ny blæserkvintet og strygekvartet. Ensemblerne har derudover frit kunnet vælge mellem mange forskellige standardværker, og vi skal høre både romantiske, impressionistiske, ekspressionistiske og neo- klassisistiske toner.

Se mere om konkurrencen på carlnielseninternational.dk og Carl Nielsen 150 år på carlnielsen.org.

1. runde:
Koncertsalen, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, 12., 13. og 14. okt. fra Kl.10:00

2. runde:
Blæserkvintet, Dronningesalen, Den Sorte Diamant, 15. okt. fra Kl. 12:00
Strygekvartet, Dronningesalen, Den Sorte Diamant, 16. okt. fra Kl. 12:00

Finale:
Blæserkvintet, Koncertsalen, DR Koncerthuset, 17. okt. Kl. 15:00
Strygekvartet, Koncertsalen, DR Koncerthuset, 18. okt. Kl. 15:00

Der er gratis adgang til de indledende runder. Billetter til finalerne i DR Koncerthuset kan købes her

Kammermusikkonkurrencen er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fo Augustinus Fonden Beckett-Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens legat Knud Højgaards Fond Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Arthur Hotels er hotelsponsor for arrangementet.