ATRIUM
Hjertet i Den Sorte Diamant
Atriet er det naturlige samlingspunkt for mange af Det Kongelige Biblioteks aktiviteter. Rummet åbner med sin loftshøjde på 29 meter og direkte udsigt til havneområdet op for huset på spektakulær vis, og det er fra Atriet at du finder vej til Dronningesalen, mødelokaler, Restaurant søren k, cafe øieblikket, Diamantinformationen, samt udstillingerne.
Atriet benyttes som ramme for arrangementer i Dronningesalen som stedet, hvor mødedeltagere ankommer, holder pause og bespises, og når det er godt vejr er der mulighed for at inddrage området ved havnefronten.
Kapacitet: 408 personer ved stående buffet, og mulighed for 600 personer under særlige forhold. Uden for Bibliotekets normale åbningstider er der plads til siddende bespisning for op til 300 personer.
Kontakt os vedrørende leje af Atrium

