Operaintroduktion: Brittens Albert Herring

Sidst opdateret: 20-12-2011 16:13

mandag 7. maj 2012 kl. 18:30 Blixen

Også kl. 17:00

Brittens komiske opera Albert Herring sætter punktum for næste sæson på Operaen. Både i form og indhold er Albert Herring opbygget med lethed og underholdende elementer. Nila Parly fra Det Kongelige Teater fortæller om opsætningen

En brite opsætter Britten
Det Kongelige teaters nye operachef Keith Warner opsætter en opera af landsmanden Benjamin Britten.

Britten nåede at komme vidt omkring i sin karriere, men operaerne blev en gennemgående ledetråd i hans liv, hvor han i alt skrev 16 operaer. Han skrev både store operaer med fuld symfoniorkesterbesætning, kammeroperaer og kirkeparabler.

Albert Herring er Brittens anden kammeropera, og den blev opført for første gang i 1947 ved Glyndebourne Festspillene. Siden har den været spillet på flere forskellige operascener verden over fx i USA.

I denne opsætning er det Gert Henning-Jensen, som synger titelrollen, mens Ylva Kihlberg spiller den ældre Lady Billows.

Historien
Albert Herring er en komisk opera som foregår i den opdigtede by Loxford. På overfladen virker alt til at være i skønneste orden, men bag facaden viser det sig, at alting er af lave.

Byens bedre borgerskab beslutter sig derfor til at belønne den eneste ordentlige unge mand i byen, Albert Herring. Men at blive udnævnt offentligt til dydsmønster passer ikke Albert Herring, så han bruger prisen på en noget anden måde end det, der var hensigten.

Britten var optaget af at skildre folk, der var anderledes end de fleste, og dette tema bliver derfor også udspillet i Albert Herring, hvor det bliver behandlet med lethed og smittende humor.

 
Standard  75 kr.
Diamantklub 50 kr.
 KØB BILLET ONLINE

Forsalg i Diamantens reception og hos Det Kongelige Teaters Billetcenter.

Diamantklubmedlemmer kan reservere billetter fra fredag 11. august på 3313 3020. Husk medlemskort ved afhentning. Bestilte billetter skal afhentes senest 14 dage efter bestilling. 



Arr.: Det Kongelige Teater i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek