Hør om musikken - før DiamantEnsemble-koncerten

Sidst opdateret: 03-04-2013 13:24

Hør om Haydn og Mozart

tirsdag 9. april 2013 kl. 19:00 Blixen

Det Kongelige Biblioteks afdelinger, samlinger og tilknyttede centre rummer en stor mængde ekspertviden. Her sidder en række forskere og forfattere med projekter og udgivelser inden for fx fotohistorie, dansk samtidshistorie og musikhistorie.

Forskningsprofessor Niels Krabbe, som bl.a. har stået i spidsen for Det Kongelige Biblioteks Dansk Center for Musikudgivelse, vil som optakt til aftenens koncert introducere de to ”wienerklassiske” værker på koncertprogrammet, komponeret af hhv. Mozart og Haydn. Foredraget vil dels fokusere på begrebet ”wienerklassik”; dets indhold og egen-historie, og dels forsøge at give et svar på, hvad det er, der gør Mozarts g-mol kvintet KV 516  til et af periodens absolutte mesterværker, skrevet samme år – og delvis med samme karakter – som operaen Don Giovanni. 

Arrangementet varer ca. 40 minutter

OBS: Der et begrænset antal pladser i Blixen-salen, så kom i god tid!

 

Gratis for publikum med billet til aftenens koncert med DiamantEnsemblet


Hold dig opdateret

Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten
  
  

Følg os
   @sortediamant