Figura og Indien

Sidst opdateret: 07-08-2012 14:10

Tha Ka Dhi Mi Tha Ka Tha Ki Ta - India Today

tirsdag 27. november 2012 kl. 20:00 Dronningesalen

Indiske topmusikere gæster et udvidet FIGURA Ensemble med den norske superinstrumentalist Thomas Strønen, ved en koncert hvor den stramme nodemusiks formidlere møder indiske musikere, der ikke læser en eneste node. Velkommen til et enestående møde mellem øst og vest!

Indisk ”klassisk” musik er en historisk og kulturel utrolig højt udviklet musiktradition, der særligt i de sidste 50 års amerikanske- og europæiske musikhistorie har sat sine tydelige spor - fra Beatles til Stockhausen. FIGURA Ensemble har med dyb nysgerrighed for, hvad nutidig indisk musik kan i mødet med vores egen vestlige musik anno 2012, inviteret to indiske stjernemusikere til Danmark.

India Today-koncerten ”Tha Ka Dhi Mi Tha Ka Tha Ki Ta” byder på nye værker af de danske komponister Peter Bruun og Anders Brødsgaard. Peter Bruun er medlem af FIGURA og Anders Brødsgaard har tidligere skrevet til FIGURA. Anders har før brugt principper fra indisk musik i sine kompositioner, og han har en særlig interesse i de indiske trommeteknikker og mønstre, som er utroligt komplicerede men meget betagende for et vestligt øre. Sammen med de danske værker opføres der nye værker af Prakash Sontakke – indisk musiker og vokalist, der både improviser og komponerer.

Desuden kommer flere andre musikere på scenen. Bl.a. indiske Adarsh Shenoy K og norske Thomas Strønen. Shenoy er en indisk tablaspiller, der har store evner indenfor nyskabende musikgenrer. Strønen er norsk percussionist med stor erfaring som brobygger mellem østlig og vestlig musiktradition.

FIGURA Ensemble består af en sanger, tre musikere, en komponist, en digter og en arkitekt - et musikalsk kollektiv i særklasse. Hver især er de syv faste kunstnere i FIGURA blandt Danmarks mest profilerede.

Gennem de sidste 19 år har FIGURA udfordret både samarbejdspartnere og publikum med ekseptionelle koncerter og moderne musikdramatik – for ikke at nævne deres 'Små Komponister’ workshops som rækker ud til den kommende generation af musikelskere.

Medvirkende:
Prakash Sontakke, sang, indisk slide guitar
Helene Gjerris, sang
Anna Klett, klarinetter
Torben Snekkestad, saxofon
Jesper Egelund, kontrabas
Thomas Strønen, percussion
Adarsh Shenoy K, tablas
Frans Hansen, slagtøj 

Koncerten er kommet i stand under det store kulturfremstød India Today – Copenhagen Tomorrow som i efteråret 2012 byder på udstillinger, konferencer, koncerter og meget andet – se www.indiatoday.dk for mere info om kulturfremstødet.

Koncerten er arrangeret af FIGURA Ensemble i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek og støttet af Bestsellerfonden og Statens Kunstfond

 

Standard  140 kr.
Diamantklub 120 kr.
Studerende 95 kr.
KØB BILLET ONLINE 

Forsalg i Diamantens reception, hos Billetlugen og i Fona-butikker

Diamantklubmedlemmer kan bestille billetter på 3313 3020. Husk medlemskort ved afhentning. Bestilte billetter skal afhentes senest 14 dage efter bestilling.

India_Today_Logo