Fyraftenskoncert: Sjællands Strygekvartet & Johan Reuter

Sidst opdateret: 04-07-2012 16:19

Shhh … det er musik

tirsdag 25. september 2012 kl. 17:00 Dronningesalen

Få en god afslutning på dagen med en times levende kvalitetsmusik ved Diamantens fyraftenskoncerter i Dronningesalen. I denne sæson er det Sjællands Strygekvartet der ved tre koncerter vil spille tre Beethoven kvartetter, sat sammen med henholdsvis Schubert-lieder, en Anders Koppel saxofonkvintet og en strygekvartet af Heise. 

Sjællands Strygekvartet blev dannet i 2004 af fremtrædende musikere fra Sjællands Symfoniorkester. Med et stærkt kammerrepertoire kombineret med en forkærlighed for sjældent spillede værker er kvartetten blevet modtaget varmt af det internationale og danske publikum.

Kvartetten består af primarius Phillipe Benjamin Skow, John Bak Dinitzen, 2. violin, Bernd Rinne, bratsch og Richard Krug, cello. Kombinationen af to danskere og to tyskere giver en god dynamik, og kvartetten har haft travlt på det sidste med koncerter og indspilninger.

Ved denne første koncert får kvartetten besøg af den efterspurgte baryton, Johan Reuter. Reuters omfattende internationale koncertkarriere har bragt ham verden rundt til førende koncerthuse og festivaler som bl.a. Wagner-festspillene i Bayreuth og festspillene i Salzburg.

Johan Reuter har i dette forår haft sin debut på Metropolitan i New York som Jaroslaw Prus i Janáčeks opera Sagen Makropulos. I Dronningesalen skal vi opleve ham i det helt intime format, når han synger udvalgte lieder af Schubert med strygekvartet-akkompagnement.

Program
Ludwig van Beethoven: Strygekvartet, op. 59 nr. 2, e-mol
Franz Schubert: Udvalgte lieder med strygekvartetakkompagnement: Im Frühling, Der Wanderer, Der Wanderer an den Mond, Ständchen, Der Schiffer, Der Einsame og Der Erlkönig

 

Standard 70 kr.
Diamantklub 55 kr.
Studerende 25 kr.
KØB BILLET ONLINE 

Forsalg i Diamantens reception, hos Billetlugen og i Fona-butikker.

Diamantklubmedlemmer kan bestille billetter på 3313 3020. Husk medlemskort ved afhentning. Bestilte billetter skal afhentes senest 14 dage efter bestilling.


Fyraftenskoncerterne 2012 er støttet af Toyota-Fonden