Meld dig ind i Diamantklubben

 

Diamantklubben er Det Kgl. Biblioteks kulturklub.

Som medlem af Diamantklubben er du ét skridt tættere på kulturen - her tager vi dig med helt ind til hjertet af Den Sorte Diamants mange kulturelle tilbud. Ikke alene med eksklusive udstillinger, koncerter og arrangementer, men også med lidenskabelige eksperter og foredragsholdere, der giver dig et dybdegående indblik i deres betragtninger og perspektiveringer. Vi kommer helt tæt på, og der er plads til både stille iagttagen og engageret diskussion. Diamantklubben er for dem, der vil være klogere på kulturen og ikke er bange for at udfordre sin viden.

Som medlem af Diamantklubben får du desuden mange fordelagtige tilbud og rabat på foredrag, International Forfatterscene, debatter og koncerter samt gratis adgang til udstillinger, udstillingsåbninger og eksklusive arrangementer kun for medlemmer.

Vores to foredragsrækker, som hver indeholder fire-fem arrangementer, bygges op omkring forskellige temaer. Til International Forfatterscene inviteres forfattere fra hele verden til at fortælle om deres liv og forfatterskab. På debatscenen er emnerne meget varierende. Vores koncertscene tilbyder et væld af klassisk musik, men der er også plads til både jazz, folke-, og verdensmusik - programmet er afvekslende og inspireret af tidens toner. Vores udstillinger varierer med alt fra Fotomuseets samlinger, udstillinger om vores kulturarv og forskellige bladtegnerudstillinger.

Medlemskab af Diamantklubben giver en række fordele

INTERNATIONAL FORFATTERSCENE/KONCERTER/ORD - op til 40 % rabat
SÆRARRANGEMENTER - kun for medlemmer
UDSTILLINGER + ÅBNINGER - gratis entré inkl. gæst
UDVIDET KULTURKALENDER - gratis
RUNDVISNINGER AF DET KGL. BIBLIOTEK - gratis inkl. gæst
CAFE ØIEBLIKKET - 10 % rabat
RESTAURANT SØREN K - 10 % rabat
DANSK ARKITEKTUR CENTER - gratis adgang (fra 1. august 2018)
BUTIK - 20 % rabat på varer 
MODTAG EN GAVE, når du hverver et nyt medlem
RESERVERING af billetter

Pris for 1 års medlemskab

Enkelt 295,- kr.
Enkelt pensionist 235,- kr.
Par 425,- kr.
Par pensionist 330,- kr.
Enkelt +1 410,- kr.

 

Praktisk information