#25 Marcel Proust - Master Fatman og Neal Ashley Conrad

Podcast: LIVE fra Det Kgl. Bibliotek

Master Fatman og Neal Ashley Conrad i Den Gamle Læsesal. Foto: Lars Krabbe
Master Fatman og Neal Ashley Conrad i Den Gamle Læsesal. Foto: Lars Krabbe

Den 7. marts 2019 delte Master Fatman ud af sit engagement for den franske forfatter Marcel Proust for en læsesal fyldt med studerende i Den Sorte Diamant.

Master Fatman med det borgerlige navn Morten Lindberg døde tre uger senere, og i denne podcast kan du opleve en af hans sidste optrædener, hvor man tydeligt mærker den blanding af lune og lidenskab, som Master Fatman var kendt for.

Sammen med Danmarks førende Proust-ekspert Neal Ashley Conrad fortæller Master Fatman om Prousts mastodontværk På sporet af den tabte tid. De taler om lykke, den problematiske kærlighed og den store oplevelse, der gemmer sig i Prousts værk - når man vel og mærke ikke giver op undervejs.

Afsnittet er en del af serien "Klassisk Dannelse", hvor fem personligheder med passion for en klassiker introducerer lytteren til skelsættende litteratur og tænkning.