Simon Critchley (UK) og Klaus Rothstein

Fodboldsamtaler (2:4) - Hvad er vi besatte af, når vi er besatte af fodbold?

mandag 22. oktober 2018 kl. 20:00 Blixen-salen
En samtale om fodbold
En samtale om fodbold

KØB BILLET

Standard 125 kr.
Diamantklub  75 kr.
Studerende  65 kr.
 
  Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten


Følg os:
Instagram

Simon Critchley og fodbold

Hvorfor er fodbold et så dragende fænomen, at det inspirerer og tiltrækker alle typer mennesker verden over? Den britiske filosof Simon Critchley har skrevet bogen Hvad vi tænker på, når vi tænker på fodbold, hvor han undersøger fodboldspillets fascinerende verden.

Når Critchley til oktober besøger Den Sorte Diamant, vil han i samtale med forfatter og litteraturkritiker Klaus Rothstein snakke om fodboldspillet, og den verden og tænkning som sporten er et medie for: Hvorfor bliver fodbold en besættelse for så mange mennesker kloden over? Hvad udspringer besættelsen af, hvad rummer den, og hvad kan den sammenlignes med?
Eller som den legendariske Liverpool-manager, skotten Bill Shankly, har formuleret det i et guldrandet citat:
'Mange regner fodbold for at dreje sig om liv eller død. Denne indstilling skuffer mig meget. Jeg kan forsikre jer om, at det er meget vigtigere end det!' 

Simon Critchley (f. 1960) er professor i filosofi ved The New School for Social Research i New York. Han arbejder inden for en række af emner, filosofihistorie, politisk teori, religion, etik, æstetik, litteratur osv.
Gennemgående samtalepartner på scenen i alle fire Fodboldsamtaler er Klaus Rothstein - litteraturkritiker og kommentator ved blandt andet Weekendavisen og redaktør og studievært på DR's litterære radiomagasin Skønlitteratur på P1. 

I foråret optrådte Critchley også i Dronningesalen. Det gjorde han i samtale med Svend Brinkmann som bl.a. kom ind på, hvordan fodbold kan betragtes som et religiøst fænomen. Se videoen:

Find flere klip med Simon Critchley på International Forfatterscene her

 Brasilianske og argentiske fans under kampen mellem Argentina og Brasilien, VM 2006. Foto: Moazzam Brohi

International Forfatterscene: Fodboldsamtaler
Sommeren stod som bekendt i VM’s tegn, og i løbet af efteråret vil Det Kgl. Bibliotek præsentere en række specialudgaver af International Forfatterscene om fænomenet fodbold. Her vil vi blandt andet stille spørgsmål som: Hvad er det ved fænomenet fodbold, der løftet spillet fra en enkel og medrivende sportsgren til et spørgsmål om dramatiske og udødelige fortællinger om sejre og nederlag, skæbne og retfærdighed? Hvor og hvordan blev fodbold mere end bare spillet, der foregår på banen? Er det kunst, den tidligere argentinske stjernespiller Jorge Valdano taler om, når han om Michael Laudrup har sagt: ’When he was on the ball, he would light up the game’?