TO OG TO med Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Jomi Massage

I serien TO OG TO, der handler om kunstneriske partnerskaber, mødes forfatteren og musikeren i en talk om samarbejdet bag deres kunstneriske samarbejde

tirsdag 19. november 2019 kl. 20:00 Dronningesalen
Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Jomi Massage
Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Jomi Massage

KØB BILLET

   
Standard   90 kr.
Diamantklub   70 kr.
Studerende   60 kr.


Få rabat på billetten som medlem af Diamantklubben - Læs mere og meld dig ind med det samme

Tilbage i 2003 blev sangerinden og sangskriveren Jomi Massage og forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen sat sammen af den århusianske Lyd + Litteratur-festival. Det blev startskuddet til et kunstnerisk partnerskab, der har resulteret i flere forskellige udgivelser, hvor Marstrand-Jørgensen og Jomi Massage har sammenblandet deres forskellige kunstneriske sfærer. På scenen i Dronningesalen vil de tale om det kunstneriske samarbejde.

Sangerinde og sangskriver Jomi Massage er kunstnernavnet på musiker Signe Høirup Wille-Jørgensen. Hun har tidligere været en del af bandet Murmur og er fortsat en fjerdel af indierock–bandet Speaker Bite Me. I 2004 udgave hun som Jomi Massage sit første album Aloud og har siden udgivet fem albums, hvoraf albummet Dråbers logik er lavet i samarbejde med Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Anne Lise Marstand-Jørgensen er cand.mag. i litteraturvidenskab og forfatter. Hun debuterede i 1998 med digtsamlingen Vandring uden ophør og har siden udgivet både prosa og lyrik. I 2009 modtog hun Weekendavisens Litteraturpris for romanen Hildegaard og i 2017 Politikens Litteraturpris for romanen Sorgens grundstof. Marstrand-Jørgensen skriver om universelle emner som kærlighed, død, fødsel og forholdet mellem mennesker ofte influeret af naturvidenskabens sfære.

Arrangementet er del af serien TO OG TO, der handler om kunstneriske partnerskaber og er lavet i forbindelse med udstillingen Cirkelbryder på Det Kgl. Bibliotek.