Sara Omar i samtale med Lotte Hansen om bogen Dødevaskeren

Sara Omar er sidste gæst i serien, hvor fire markante personligheder fortæller om levet liv, og hvordan vi erindrer det. Om at tale mørkemænd midt imod

mandag 21. oktober 2019 kl. 20:00 Dronningesalen
Foto: Manyar Parwani

KØB BILLET

   
Standard   70 kr.
Diamantklub   30 kr.
Studerende   50 kr.


Få rabat på billetten som medlem af Diamantklubben - Læs mere og meld dig ind med det samme

Som jeg husker det hedder Det Kgl. Biblioteks samtalerække i foråret 2019. Der er en lille usikkerhed i titlens udtryk: Hvorfor husker jeg netop dette og ikke noget andet? Hvordan husker andre forløbet af de samme begivenheder?

Det er disse spørgsmål, der vil være i spil, når Morten PapeRitt BjerregaardUffe Ellemann-Jensen og Sara Omar med hver sin samtalepartner vil udforske deres egen udlægning af et stykke levet liv.

Erindringslitteratur og autofiktion blomstrer i disse år. Måske fordi et livsforløb altid kan vendes og drejes og genfortælles på endeløse måder. Og de fire medvirkende i Som jeg husker det har da også hver sin tilgang til erindringsprojektet.

Solstad omslag

Sara Omar brød igennem i 2017 med debutromanen Dødevaskeren, hvor hun beskriver vold og undertrykkelse inspireret af sin egen livshistorie.

I Politiken skrev litteraturredaktør Jes Stein Pedersen om den opsigtsvækkende roman:
'Dødevaskeren er blevet en folkevækker-bog, og den har et enormt internationalt potentiale, fordi den er let læst, universel i sit budskab og kontroversiel i sit mod til at tale Allahs mørkemænd midt imod.'

Kurdisk flygtning
Den dansk-kurdiske forfatter Sara Omar (f. 1986) er født og opvokset i Kurdistan, i det nordlige Irak, men blev nødt til at flygte i slut-90’erne med sin familie og har siden 2001 boet i Danmark. Hun har studeret jura på Århus Universitet og er nu kandidatstuderende i statskundskab. I 2017 slog hun igennem med romanen Dødevaskeren. Romanen beskriver vold, undertrykkelse og social kontrol af kvinder i Kurdistan såvel som mellem muslimer i Vesten. Romanen blev hurtigt genstand for debat og solgte 50.000 eksemplarer på en måned. Dødevaskeren er inspireret af Sara Omars egen livshistorie og opvækst. Desuden har Omar vundet Læsernes bogpris, Ekstrabladets ’Årets Victor’ samt Martin Andersen Nexø Fondens litterære pris for Dødevaskeren.

Lotte Hansen er administrerende direktør for kommunikationsbureauet Hansen & Ersbøll Agenda, cand.scient.pol. og journalist, samt bestyrelsesformand i Golden Days. Hun har i 15 år arbejdet som kommunikationsrådgiver og som politisk kommentaror, bl.a. i  DR2-programmet Jersild & Spin, hvor hun blev kendt for at kunne sætte sig ind i komplicerede sammenhænge og forklare dem på forståeligt dansk.