Omvisning i fotoudstillingen Finding Beauty

Dansk kunstfotografis pioner, Keld Helmer-Petersen, var den første dansker, der skabte fotografier, der skulle beundres for deres æstetik og grafiske kvaliteter

tirsdag 24. september 2019 kl. 17:00 Blixen-salen
Udsnit af 'Chicago, 1951' - Keld Helmer-Petersen
Udsnit af 'Chicago, 1951' - Keld Helmer-Petersen

KØB BILLET

   
Standard   70 kr.
Diamantklub   50 kr.
Studerende   50 kr.

 

Få rabat på billetten som medlem af Diamantklubben - Læs mere og meld dig ind med det samme

Omvisning med kurator Inger Ellekilde Bonde: 

Få et særligt indblik i udstillingen Finding Beauty, når udstillingens kurator viser rundt blandt Keld Helmer Petersens værker. Hør mere om Keld Helmer Petersens arbejdsproces og fotografiske virke. 

Finding Beauty er den første store, retrospektive udstilling siden 1990 af Keld Helmer-Petersens virke. Udstillingen er forskningsbaseret, og udspringer af Inger Ellekilde Bondes ph.d.-afhandling om kunstfotografen. Med afsæt i Helmer-Petersens righoldige arkiv, som i 2013 blev overdraget til Det Kgl. Bibliotek, introduceres centrale hovedværker såvel som prøveaftryk, diapositiver, kontaktkopier, tegninger, collager, forarbejder og film, der ikke har været vist tidligere. Udstillingen giver således et nyt perspektiv på Helmer-Petersens virke og belyser for første gang hans arbejdsproces og historie.