Afgangsfilm fra Filmskolen
DIAMANTNATTEN 5. februar 2010
Den Danske Filmskole uddanner nye kandidater indenfor film, animation og TV med fokus på fortsat at påvirke film- og tv-branchen i retning af kvalitet, mangfoldighed og fornyelse.
På Diamantnatten kan man få en smagsprøve på nogle af de unge, spirende talenters filmsprog, originale talent og kunstneriske stil i et udvalg af Filmskolens Afgangsfilm.
En rem af huden
Instruktør: Michael Noer, Dokumentar Afgang 2003, 24 min.
Filmen handler om Ole Ege, direktør for Museum Erotica og tidligere instruktør af erotiske film. Ulla var en af hans modeller, men hun er for længst forsvundet. Ole er fanget af kærlighedens sære kræfter, i grænselandet mellem drøm og virkelighed, erotik og pornografi, kærlighed og destruktion. Vi har alle en rem af huden.
Julie – Dag og Nat
Af Maya Albana, Dokumentar Afgang 2007, 28 min.
Julie skriver sange om ensomhed, ulykkelig kærlighed og den melankoli der tynger hendes sind. Hun er 35 år og single på 10. år. En dag møder hun Mads og pludselig ser verden helt anderledes ud...
Højre hånd
Instruktør: Morten Meldgaard, Dokumentar Afgang 2003, 24 min.
Dette er en film om en pianist. Det er en smuk film. Det er hårdt at være pianist. Det kan man godt se.


