Smag, Lyt og (K)oplev: Klassisk fransk gourmet

Sidst opdateret: 30-08-2012 12:05 torsdag 30. august 2012 kl. 18:30

Kjeld Koplev og hans hustru Marianne Koester præsenterer i samarbejde med restaurant søren k 4 tematiserede aftener i gastronomiens verden. Aftens kulinariske rejse går til Frankrig, hvor den klassiske gourmetmiddag skal nydes.

Vores køkkenchef tilbereder den store klassiske 5 retters menu med vine - vi starter med østers og slutter med Madeleinekager og lindete. Iscenesat af Marianne Koester og krydret med gastronomiske fragmenter fra Marcel Prousts roman På sporet af en svunden tid læst af skuespiller ved Det Kongelige Teater, Nicolai Dahl Hamilton.

Kjeld Koplev er født i 1939 i Aarhus. Den eneste uddannelse han har papir på, er kokkeuddannelsen. En overgang var han journalistelev, men noget afgangsbevis foreligger ikke. Eksamensbeviser har ikke været afgørende for, hvad Kjeld Koplev kom til at arbejde med. Danmarks Radio har været hans arbejdsplads siden 1968, hvor han blandt andet har lavet radioprogrammet Koplevs Krydsfelt på DR P1. For tiden laver han bl.a. Radio Ørsted, et program om film, teater, musik og bøger. Hans skriveglæde har indtil nu resulteret i 4 voksenromaner, og så de børne- og ungdomsbøger han har skrevet sammen med hans hustru Marianne Koester.

Marianne Koester er født i 1941 i København. I 1964 blev hun færdig med en uddannelse som designer ved Kunsthåndværkerskolen i København. Med den uddannelse som baggrund fungerede hun en tid som blandt andet underviser og kostumeskaber, og ind imellem skulle børn, mand og hjem passes. Fra 1968-80 gik Marianne på studenterkursus for endelig i 1974 at stå som nyuddannet lærer. I dag arbejder Marianne Koester som skolelærer i Holte, hvor hun bor sammen med Kjeld Koplev, døtrene og en ruhåret gravhund.

Program for Diamanten Koger!
25. august, kl. 19.00 - Doku i Diamanten: Jiro Dreams of Sushi
27. august, kl. 17.00 - Med strube, kniv og gaffel

28. - 31. august, kl. 16.30 - De Unge og De Tunge
28. august - Kadeau overfor Mikkel Maarbjerg
29. august - Martin Becker overfor Bo Jacobsen
30. august - Adam Aamann overfor Erwin Lauterbach
31. august - Den Gode, Den Onde og Den Grusomme

28. - 31. august, kl. 18.30 - Smag, Lyt og (K)oplev
28. august - Nyt grønlandsk køkken
29. august - Mellemøstens farverige måltider
30. august - Klassisk fransk gourmet
31. august - Whisky og irsk moderne køkken

29. august kl. 18.00 - Nicolas Joly i samtale med Poul Pilgaard
1. september kl. 19.00 - Doku i Diamanten: El Bulli, Cooking in Progress
2. september kl. 11.00 - Aamanns Smørrebrødsværksted

Smag, Lyt og (K)oplev er en del af Copenhagen Cooking 2012. Se hele programmet her.

 

Pris: kr. 699.-
Bestil bord i god tid hos restaurant søren k på telefon 3347 4949 eller på mail soerenk@kb.dk.