Nicolas Joly i samtale med Poul Pilgaard

Frankrig

onsdag 29. august 2012 kl. 18:00 Blixen
Poul Pilgaard og Nicolas Joly
Poul Pilgaard og Nicolas Joly

I anledning af Det Kongelige Biblioteks deltagelse i Copenhagen Cooking 2012 under temaet Diamanten Koger! besøger den franske biodynamiske vinproducent Nicolas Joly Det Kongelige Bibliotek. Han taler med journalist og forfatter Poul Pilgaard om vinens krop og ånd.

Nicolas Joly er født i 1945 og uddannet bankmand i USA. I 1977 vendte han hjem til Frankrig for at overtage familiens slot i Loire, Château de la Roche aux Moines. Her drev han først vinmarken som alle andre, men i 1979 fandt han i Paris en second hand-udgave af Rudolf Steiners bog om biodynamisk landbrug. Siden midtfirserne har han været den førende pioner indenfor biodynamisk vinproduktion og udgivet et antal bøger, blandt andet bogen What is Biodynamic Wine? Jolys bøger har tjent som stor inspiration for nye biodynamiske vinproducenter, og han betragtes i dag som banebrydende indenfor sit fag.

I 2001 dannede han organisationen Les Renaissance des Appellations/Return to Terroir, som fokuserer på stedet eller le terroir. Det er en forening med så prominente medlemmer som Peter Sisseck og Alvaro Palacios i Spanien, de ypperste domæner Leflaive og Leroy i Bourgogne foruden Alsace-puristerne Zind Humbrecht og Marcel Deiss

Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at opleve den banebrydende biodynamiske vinproducent, Nicolas Joly i samtale med journalist og radiovært Poul Pilgaard. Det hele starter kl. 18.00 med premiere på La Renaissance des Appellations’ film L’Esprit du Vin. Efter filmen serveres et glas biodynamisk vin, inden interviewet og debatten mellem Nicolas Joly, Poul Pilgaard og publikum.

Poul Pilgaard er journalist, forfatter, forlægger og radiovært. Skriver for Weekendavisen og har udgivet flere bøger, herunder Flaskens ånd i 2003, som i en usædvanlig og personlig form behandler vinens mere spirituelle aspekter, herunder også den biodynamiske metode og filosofi. Poul Pilgaard er også vært i radioprogrammet "Flaskens ånd", som sendes ugentligt på Radio 24syv. I 2002 skrev Poul Pilgaard en artikel om Nicolas Joly. Læs artiklen her.

Program for Diamanten Koger!
25. august, kl. 19.00 - Doku i Diamanten: Jiro Dreams of Sushi
27. august, kl. 17.00 - Med strube, kniv og gaffel

28. - 31. august, kl. 16.30 - De Unge og De Tunge
28. august - Kadeau overfor Mikkel Maarbjerg
29. august - Martin Becker overfor Bo Jacobsen
30. august - Adam Aamann overfor Erwin Lauterbach
31. august - Den Gode, Den Onde og Den Grusomme

28. - 31. august, kl. 18.30 - Smag, Lyt og (K)oplev
28. august - Nyt grønlandsk køkken
29. august - Mellemøstens farverige måltider
30. august - Klassisk fransk gourmet
31. august - Whisky og irsk moderne køkken

29. august kl. 18.00 - Nicolas Joly i samtale med Poul Pilgaard
1. september kl. 19.00 - Doku i Diamanten: El Bulli, Cooking in Progress
2. september kl. 11.00 - Aamanns Smørrebrødsværksted

 
Standard  60 kr.
Studerende 60 kr.
Diamantklub 60 kr.
KØB BILLET ONLINE