Copenhagen Cooking åbner i Den Sorte Diamant
Sidst opdateret: 29-08-2012 11:17 fredag 24. august 2012 kl. 12:30|
Når madfestivalen Copenhagen Cooking åbner officielt d. 24. august, bliver det med deltagelse af H.K.H. Prinsesse Marie, noma’s René Redzepi og Overborgmester Frank Jensen. Arrangementet, der finder sted midt i blændende arkitektur og verdenslitteratur på Den Sorte Diamant, byder også på gastronomiske smagsoplevelser fra havets dyb. Madfestivalen Copenhagen Cookings officielle åbning finder sted d. 24. august med prominente deltagere, gastronomiske smagsprøver fra Kødbyens Fiskebar, og en unik chance for at møde René Redzepi fra verdens bedste restaurant, noma. Samtidig er arrangementet platform for at overrække René Redzepi prisen ”Copenhagen Ambassador Honorary Award”, der gives til en dansker, der har gjort en ekstraordinær indsats for København internationalt. H.K.H. Prinsesse Marie deltager i sin egenskab af protektor for Copenhagen Cooking 2012. René Redzepi hædres Åbningsarrangementet byder også på dialog med de gastronomiske eventmagere Nikolaj Danielsen fra Madeleines Madteater, Bo Lindegaard fra I’m a Kombo og Mikkel Sander fra Roskilde Festival, der fortæller om, hvordan man skaber unikke oplevelser med det kulinariske som omdrejningspunkt. Smagsprøver fra havets skatkammer Smagsprøverne vil være i tråd med Copenhagen Cookings signaturfoto 2012, der forestiller en havmand på vej op ad havet med sæsonens fangst af bl.a. makrel og østers – et vink om, hvad man har i vente denne eftermiddag (12.30 – 15.00) på Den Sorte Diamant. Program for Diamanten Koger! 28. - 31. august, kl. 16.30 - De Unge og De Tunge 28. - 31. august, kl. 18.30 - Smag, Lyt og (K)oplev 29. august kl. 18.00 - Nicolas Joly i samtale med Poul Pilgaard
Copenhagen Cooking er arrangeret af Wonderful Copenhagen og et udvalg af byens bedste gastronomiske aktører med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. |
Forsalg hos Billetlugen og i Fona-butikker. |

