SCHTONK Se filmen om Hitlers falske dagbøger
Sidst opdateret: 19-10-2012 18:29 torsdag 22. november 2012 kl. 17:00 Dronningesalen|
I anledning af udstillingen DET ER LØGN - Forskerfusk og forfalskninger viser vi Helmut Dietls prisbelønnede komedie Schtonk (1992) om skandalesagen fra 1983 om fundet af Hitlers dagbøger, der narrede verden for en kort stund. Den måske mest spekatuklære historie om snyd i udstilingen DET ER LØGN - Forskerfusk og forfalskninger, er fortællingen om det tyske ugemagasin Sterns afsløring af Hitlers ukendte dagbøger i 1982. Ingen havde indtil da hørt om, at Hitler skulle have ført dagbog. Fundet var en sensation, for hele verden ville naturligvis gerne vide, hvad der var foregået i hovedet på den tyske folkeforfører. Sterns oplag strøg i vejret, journalisten bag tjente en formue - og det samme gjorde småsvindleren, der personligt havde fremstillet de 63 bind. At det overhovedet nåede så vidt skyldes en række af utrolige sammenfald og Stern-redaktionens vilje til at vende det blinde øje til mistænkelige forhold undervejs. Den efterfølgende skandale var af anseeligt omfang, og Helmut Dietls grotekse komedie Schtonk! spidder ikke blot de direkte involverede i sagen, men også hele Tysklands anstrengte forhold til sin fortid. |
Forsalg i Diamantens reception og på www.billetlugen.dk 115. minutter Filmen vises på tysk med danske undertekster. |
|||||||

