af kulturproducent Lise Bach Hansen

Hvordan blev verden skabt? Hvor længe er det siden? Og har verden altid set ud, som den gør i dag? Spørgsmål om den jord, vi står på, den verden, vi lever i og den natur, der omgiver os, har været de samme i flere tusinde år – men svarene har ændret karakter.

Verdenssituationen er blevet vendt mange gange siden man i 1. Mosebog skrev, at Guds ånd svævede over vandene, og at han med sit ord skabte jorden, månen, stjernerne, solen og dyrene, planterne, mennesket og alt andet. Det er svimlende at tænke på, hvad der er sket af vidensudveksling i de par tusinde år, der går frem til vor tid, hvor den moderne skabelsesberetning handler om et lille bitte punkt, der eksploderer og bliver til stjerner, planeter og galakser.

Med overskriften Idéen og Naturen handler dette tema om den rolle, naturen til alle tider har spillet for mennesket, og hvordan mennesket har kæmpet for, troet på, og arbejdet med viden om naturen.

I en tid hvor de naturvidenskabelige intellektuelle efterlyses i den offentlige debat, så ikke alene humanisterne sætter dagsordenen, placerede vi os i spændingsfeltet mellem naturvidenskab og humaniora. De to verdener har det med at operere isoleret, og gensidige fordomme lever i bedste velgående. Med rollemodeller som 300-års jubilaren Carl von Linné og fysikeren H. C. Ørsted, som i liv og værk beviste, at videnskab, tro, kunst og samfundsengagement sagtens kan følges ad, satte vi astrofysikere sammen med teologer og biologer sammen med kunsthistorikere. Målet var at skabe et fælles refleksionsrum for grundlæggende spørgsmål som: Hvad er natur? Hvad er menneskets natur? Hvad kan vi bruge naturvidenskaben til?

Professor, Helge Kragh, har påpeget det forstemmende i, at naturvidenskaben er gledet ud af dannelseskulturen. Og han har ret, for naturvidenskabelige problemstillinger er mindst lige så vigtige som etiske, filosofiske og humanistiske spørgsmål. Demokratiet fungerer kun, hvis vi som borgere kan deltage i debatten om moderne udfordringer som klimaforandringer og genetiske manipulationer. Samtidig må naturvidenskabsfolkene også selv stille op, for som videnskabsjournalisten Lone Frank siger; ‘har vi hårdt brug for folk, som kender til virkelighedens substans’. Heldigvis sagde en række af dem ja til at møde Det Kongelige Biblioteks publikum.