Georg Brandes
Sidst opdateret: 08-02-2012 14:21Foredragsrækken Kære Dagbog ...
torsdag 9. februar 2012 kl. 19:00 Dronningesalen|
Forårets foredragsrække Kære Dagbog ... går bag om dagbogsfænomenet gennem en række danske kulturpersonligheders dagbøger. Kom og oplev andet foredrag i foredragsrækken Kære Georg Brandes – grænseoverskridende kværulant eller højtelsket kritiker alt efter hvilke øjne, der i hans samtid så. En kendsgerning er det, at han gjorde sig overordentligt bemærket i sine lidenskabelige og nærmest kunstneriske diskussioner af samfundet. Han talte for frihed og fremskridt og blev ad den vej et politisk vartegn såvel som en inspirerende forfatter. Passionen kan mærkes i hans dagbøger, der udover en helt ubeskeden forventning om at blive læst, vidner om et liv fuld af kvinder og kompromitterende sager. Under denne præsentation gives samtidig et vigtigt indblik i historisk litteratur, når Svindborg fremviser eksempler fra udvalgte dagbøger, herunder dagbøgerne i Georg Brandes arkiv. Forfatteren Jørgen Knudsen, der er udnævnt æresdoktor ved Københavns Universitet og har vundet Georg Brandes-prisen for sit værk om Brandes bind 1-8, tegner efterfølgende et billede af Brandes med udgangspunkt i sine mange års forskning i dagbøgerne. Det interessante ved Georg Brandes’ dagbøger er hans springende og uforudsigelige udvikling. Han førte - fra 15års-alderen - dagbog på løse papirlapper, og efter hans død er meget af dagbogen blevet efterbearbejdet og censureret af hans datter Edith. Da dagbøgerne er skrevet på lapper af papir i en næsten utydelig håndskrift – og ligeledes klippet i af hans datter – er denne aften en enestående mulighed for et indblik i en spændende og inspirerende dansk personlighed. Skuespilleren Ellen Hillingsø læser op fra dagbøgerne, og en række eksperter på de berømte dagbogsskrivere reflekterer over menneskets iboende trang til at meddele sig til sig selv – og omverdenen. |
Forsalg i Diamantens reception og på www.billetlugen.dk Diamantklubmedlemmer kan reservere billetter på klubtelefonen 33 13 30 20. Husk medlemskort ved afhentning. Bestilte billetter skal afhentes senest 14 dage efter bestilling |
|||||||||
Læs mere om foredragsrækken ...

