Diamantinformationen - butik, information og udlån

I Diamantinformationen kan du få besvaret mange af dine spørgsmål, blive introduceret til bibliotekets services, hente og aflevere materialer og få personlig hjælp til at finde spændende kulturoplevelser. Du kan finde os i Diamantinformationen, som ligger lige inden for svingdørene ved Diamantens hovedindgang.

Billetter
Er du interesseret i at købe en billet til foredrag, udstillinger eller koncerter, eller har du spørgsmål til vores arrangementer, kan vi være behjælpelige med billetsalg. Du kan også finde og købe billetter online via Billetlugen.

Butik
Udover almindelige kontorartikler kan du også få et lille stykke af Diamanten med hjem. Køb et af Det Kongelige Biblioteks unikke produkter med citater og motiver fra samlingerne, som muleposer, notesbøger og køleskabsmagneter. 

billedetekst som l��ses af sk��rml��serVælg mellem sort og hvid mulepose med citat af Karen Blixen eller Søren Kierkegaard. Dansk og engelsk. 45,- kr.



Du kan også besøge Det Kongelige Biblioteks webbutik, hvor du kan købe fag- og fotobøger, forskningstidsskrifter, nodesamlinger m.m.                       


Hjælp til udlån m.m.
I hele Diamantinformationens åbningstid står medarbejdere klar til at hjælpe med de mest basale forespørgsler, når du fx har brug for hjælp til selvafhentning, aflevering eller onlinebetaling af gebyrer.